En professor stod foran sit hold.

Ved forelæsningens begyndelse tog han et stort syltetøjsglas, som han fyldte med sten, der var cirka fem cm. i diameter.

Da glassets kant var nået, spurgte han de studerende: "Er glasset fyldt nu?"
Alle var enige, det var fyldt.

Så tog professoren nogle småsten frem, og hældte dem forsigtigt ned mellem de store sten, så sprækkerne blev fyldt.
"Er glasset fyldt nu?" - alle var igen enige, nu var det fyldt.

Da professoren tog en pose med sand frem, så grinede de studerende, for de kunne jo godt se, at alt sandet nemt kunne være i glasset mellem alle stenene.

Professoren fyldte nu glasset helt op med sand og sagde: "Forestil jer, at dette glas er jeres liv, alle de største sten er de væsentlige ting i livet. De mindre sten er de ting, der betyder knap så meget, mens sandet repræsenterer alt det, der reelt set er uvæsentligt.

Var rækkefølgen omvendt, så glasset først blev fyldt med sand, så ville der ikke have været plads til de store og betydningsfulde ting i livet.

Derfor: "Fyld dit liv med store sten - prioriter og vælg med omhu. Blandt de resterende, tag så de sten, der nu er størst osv. - for sidst at slutte med sandet".



top -

- få fordele af netværket